• Lea Vad Brændgaard
• 20 år gammel
• Holstebro
• Student 2010
• Volontørkursus på Løgumkloster Højskole.
• Volontør på en lektiecafé styret af YMCA Madurai i et slumområde i byen.
• September til december i Sydindien i Madurai
• Rundrejse fra Madurai til New Dehli i januar.
Støt lektiecaféen på www.kfum-kfuk.dk under 'giv din støtte' og 'Indien Projekt'.
En tåre og et smil i juleglæden
I går havde Diana og jeg sidste dag i lektiecaféen. Det blev med masser af smil og tårer og taler. Det var bestemt ikke let at sige farvel efter 4 fantastiske måneder med nogle helt vildt dejlige børn, som fuldstændig har stjålet mit hjerte. Det var heller ikke let at sige farvel til vores engelskklasse, computerlæreren og lektiecaféens lærere, som er blevet nogle af vores tætte venner. Men hvor er jeg bare glad for alle de vidunderlige oplevelser vi har haft med alle de dejlige mennesker. Jeg føler, at jeg kunne blive mange flere måneder. Men på et tidspunkt må vi jo videre, og at stoppe på toppen kan vel ikke være bedre.
Fire ubeskrivelige, fantastiske måneder er gået, og nu er Diana og jeg klar til at tage ud på eventyr rundt i Indien. Vi rejser hele Indien rundt fra Goa og Bombai til Rajastan staten, hvor vi skal ud på kameler i ørkenen og videre til New Dehli og Tai Mahal i Agra. Vi fortsætter helt over til Calcutta, hvorefter vi tager tilbage til Madurai for at sige farvel en sidste gang. Det bliver en spændende rejse, og vi glæder os helt vildt.
Nu vil jeg kun glædes over nogle minder, der sidder fast i hjertet og nyde den søde, indiske juletid. I morgen fejrer vi indisk jul med plastik juletræ og stærke krydderier. Rigtig glædelig jul til jer alle sammen og godt nytår her fra Indien!
Et kæmpe juleshow og en legeplads i julegave
I går aftes blev der tændt lyskæder, røgelsespinde, sat en kæmpe scene op med julepynt ud over det hele og gjort klar til et brag af et juleshow.
Der var en helt særlig stemning på lektiecaféen både blandt børn, volontører og lærerne på lektiecaféen. Pigerne var dækket af glimmer, i de fineste kjoler og havde fin, rød læbestift på, da de viste den tørklædedans, Diana og jeg har lært dem. Drengene havde skjortekraven vippet op og solbriller på, da de fyrede den af i vores robotdans. De små piger og drenge havde guldglorier på hovedet, da de fremførte Twinkle, Twinkle Little Star med store smil. Sammen med lærerne og nogle af pigerne sang Diana og jeg Silent Night med fyrfadslys i hånden. Efter at have pustet lysene ud, tændte vi lyset i børnenes øjne, da vi overrakte dem en planche med billeder fra vores fantastiske måneder sammen, mens vi holdte en lille tale til dem og de dejlige lærere og ledere, der kommer på lektiecaféen hver dag. Mellem lysene stjerner havde vi en helt uforglemmelig aften med alle de dejlige indere, som vi virkelig er kommet til at holde af.
På samme tid som fejringen af juleshowet skulle vi indvie lektiecaféens nye legeplads. Gennem danske sponsorer har vi fået penge til at sætte legepladsen op foran lektiecaféen. Fra støv og fantasi blev pladsen forvandlet til magi og virkelighed. Selvom den først blev officielt åben i går med fin saks til at klippe bånd over, er den allerede taget i brug af børnene. Den seneste uge har vi gynget, vippet, drønet ned af rutsjebanen og klatret som vilde aber i klatrestativet. Legepladsen vil komme til at trække masser af børn til og vil være til glæde for mange, mange slumbørn i fremover.
Post with 1 note
På Indiens sydspids
Her vil jeg vise nogle billeder fra den vidunderligt smukke og sydligste spids af Indien, hvor vi de sidste par dage har været turister i vores sareer og kommet helt tæt på naturen, hvor tre have mødes, kokospalmer gror overalt og friske ananaser bliver trukket op af jorden.
Sne og julestemning i Madurai
Så er sneen endelig nået til Madurai lige i tid til d. 1. december. Eller i hvert fald til vores hotel, hvor vi brugte aftenen inden december til at pynte op i receptionen. Der var fuld af guilander, lyskæder, papirudklip og sne på dåse. Rigtig god julemusik og julestemning.
I julestemning blev vi også i dag, da vi fem volontører sang peace- og julesange med 1000 børn til YMCA’s peacekoncert. Det var en fantastisk oplevelse at synge med så mange børn.
Efterhånden er vi blevet vant til at folk kigger efter os, men lige frem at skulle give autografer sker dog ikke så tit. Efter koncerten blev Diana lidt overfaldet af nogle af børnene, der ville have hendes autograf på hænderne.
Post with 2 notes
14 km pilgrimsvandring med 2 mio. indere
De sidste tre dage har vi været i en fantastisk og spirituel by, hvor vi har prøvet lidt af hvert. I byen, Tiruvannamalai, har vi mødt guruer, set indere og vestlændinge i dyb meditation, set en hel by tænde lys på samme tid og været på pilgrimsvandring. Ud over alle disse fantastiske ting har vi besøgt vores danske ven, Nicolaj, som bor her i Indien. Vi mødte ham i en helt dansk oasis med en masse volontører fra Danmark og nogle fra Tyskland. Disse søde mennesker viste os rundt i den spirituelle verden.
Det var utroligt at komme så tæt på hinduer, der virkelig udtrykker deres religion i gennem traditioner, ritualer og meditation. Søndag aften var der fuldmåne i november, hvilket udløste Karthikai Deepam festivalen, som er en lysfestival og en hyldest til guden Shiva. På toppen af Mount Arunachala, som Tiruvannamalai ligger for foden af, blev der tændt et bål, da mørket faldt på. Dette bål udløste fyrværkeri og tusindvis af olielamper på tage og i vinduer blev tændt i hele Sydindien. Stemningen var helt i top, og vi nød det fantastiske syn fra en tagterrasse.
Lidt senere fulgte vi med de 2 mio. mennesker, der var samlet i Tiruvannamalai, 14 km rundt om bjerget på en fantastisk tur. Vi var tæt pakket blandt barfodet hinduer, som tror på at fremtiden bliver lys af sådan en pilgrimsvandring. På rundturen mødte vi guruer, så en masse lingam (gudestatuer) oprettet til ære for Shiva, hvor hinduerne kan bede til guderne. Langs vejen var der fyldt med boder med kokosnødder, is, guldsmykker, sukkerrør og tecaféer. På et tidspunkt så vi en meget smal dør, som pilgrimmene stod i en lang kø for at komme igennem. Jeg fik forklaret, at hvis man kunne komme igennem døren, ville man have mange års lykke. Det var bestemt ikke lige nemt for alle. Jeg var underholdt hele vejen rundt af alle de mærkelige og lidt sjove ritualer, vi så på vejen. Men de fleste hinduer tog vandringen meget seriøs.
En guru, der velsigner en hindu på pilgrimsvandringen. 
En kvinde der beder foran 108 lingam.
Lys og rangoli (farvede sandmønstrer) foran husene i Tiruvannamalai.
Jeg er virkelig forundret over, hvordan hinduerne udtrykker deres religion på så mange måder, det kan vi kristne måske lærer noget af. For det meste går vi i kirke – og det endda ikke så ofte – og ellers beder vi mest for os selv. I hinduismen er der mange flere spændende ritualer at udføre for at udtrykke sig i sin tro. Alligevel har jeg svært ved at se mig selv komme igennem en smal dør for at få lykke. Men vi kan da helt sikkert lære noget af hinduerne omkring at udtrykke sig åbent i sin tro.
Børnenes skoler og på natarbejde
I går var Diana og jeg på besøg i Muthupattys skoler for at se, hvordan børnene fra lektiecaféens undervisning foregår. Det var virkelig hyggeligt at besøge børnene i de tætpakkede klasser. Vi blev mødt af smilende børn i fine skoleuniformer. Besøget hos de ældste elever i 6. – 8. kl. i den første skole, vi besøgte, viste os, hvordan en lærer kan styre tre klasser med en pind og lidt tålmodighed. Det ene klasseværelse, hvor 6. – 8. kl. befandt sig, var delt op i tre med to halve vægge. To af de tre lærere, der normalt underviser i klasserne, var på kursus, så Diana og jeg blev hurtigt sat i gang med lidt undervisning i den ene klasse. Det var rigtig sjovt at snakke lidt med børnene og spændende at se, hvordan de opførte sig i skolen. De havde virkelig meget respekt for læreren, men måske i højere grad for pinden i hendes hånd. Hver klasse havde en ordensrepræsentant, som skulle holde styr på resten af klassen. Fine tavler prydede væggene og tegninger fyldte over det hele. Endnu flere tegninger fyldte på væggene i et lidt større klasselokale, hvor vi fandt fem klassetrin fra 1. – 5. kl. Det var virkelig trangt, så vi blev ret glade, da vi så en halvfærdig udbygning af skolen ved siden af de to klasseværelser. Med disse trange kår er det klart, at børnene bliver nødt til at læse lektier ved siden af, og så er det jo godt, at lektiecaféen sætter nogle fede og trygge rammer til det.
I den næste skole vi besøgte, var rammerne meget bedre, og hver klasse havde et lokale for sig med ret god plads, måske var alle børn heller ikke mødt frem. Lige nu er det vintertid med temperatur i mellem 25-35 grader, og så regner det ofte, hvilket gør at mange ligger med feber. I en af klasserne fulgte vi børnene i nogle studiegrupper, som de var blevet inddelt i. De læste engelsk højt, og vi så dem skrive fine tamilbogstaver. De var rigtig seriøse i deres skolearbejde, hvilket var godt at se. Da læreren forlod klassen et øjeblik, var de dog knap så seriøse.
Det er virkelig rart at se, at børnene kommer i skole. Uddannelsen er vigtig, uden den er det ikke nemt at få arbejde senere. Det kan nemt ende med hårdt natarbejde. En dag i denne uge fulgte vi med Subhu Laksmi fra vores computerklasse på natarbejde. Åbent blev vi inviteret på friske idly (store risboller) og varme dosa (rismelspandekager) med samba (en lækker sydindisk grøntsagssovs) i hendes lille hus, inden vi tog vores bil ud til hendes arbejdsplads. Hun arbejder fra 20-6 hver nat på en trådfabrik, hvor hun holder maskiner kørende, der gør groft tråd tyndere. Støvet var tyk på den lille fabrik, men arbejdet var simpelt og for hende en god mulighed til at forsørge sig selv og sit barn. Forhåbentlig kan en bestået computerklasse give hende muligheder for et bedre job, så hun kan sove mere end 3 timer i døgnet. Samtidig kan jeg kun håbe på at hendes dreng får sig en uddannelse og ikke bliver tvunget til at arbejde om natten.
Her kan I se, hvordan det nærmest sneer på fabrikken med støv.
Happy Diwali
De sidste par dage har vi holdt Diwali her i Madurai, som er lysenes fest lidt ligesom vores jul. Gaderne har været overfyldte af indere, proppede boder med råbende sælgere og larmende fyrværkeri.
Natten til fredag shoppede inderne helt vildt på gaderne. I løbet af natten blev tingene billigere og billigere. Og i Indien er tingene i forvejen MEGET billige, så det var virkelig sindssygt! 4 t-shirts for 10 kr!
Om fredagen fejrede Diana og jeg den helt særlige Diwalidag ved at starte tidligt om morgenen i Muthupatty. Vi så Rangoli, som er farvede mønstrer foran dørerne i anledningen af den helt særlige dag.
Ude foran husene i det strålende morgenlys tog alle familierne oliebad for at køle kroppen af og få det lækre, fedtede look frem i huden. Efter oliebadet blev håret sat smukt, og alle fik deres nye Diwali-tøj på. Vi mødte nogle af børnene fra lektiecaféen, som var meget fint pyntet på denne særlige dag. Nogle af dem inviterede os åbent ind til lækker mad og søde hjemmelavede sager. Foran husene kom vi også helt tæt på den larmende indiske fyrværkeri, som børnene konstant fyrede af sted med et ”Happy Diwaliiii!”
En af vores gode venner fra tempelmarkedet, hvor vi tit handler og hygger, havde inviteret os hjem i hendes hus til frokost. Vi havde den dejligste eftermiddag med den søde familie og blev kræset for på alle punkter. Der var lækker mad, tamilfilm, neglelakering og hyggesnak.
Om aftenen fyrede vi mere fyrværkeri af og blev betaget af den fantastiske, blinkende udsigt fra tagterrassen. Det var umuligt at bestemme, hvor vi skulle kigge hen på den farvestrålende himmel. Hele byen larmede højt i stor glædesjubel. 
Happy Diwali til jer alle sammen!
Billeder fra indiske skoler. I onsdags så jeg 2 skoler med henholdsvis 3000 piger og 3000 drenge. De var kæmpe store, og klasserne var godt fyldte, men børnene var glade.
En fantastisk indisk fødselsdag
Allerede aftenen inden blev jeg overvældet af et overpyntet værelse og en masse hygge sammen med Diana og de tre søde tyske volontører. Lidt før midnat kom to af vores venner fra receptionen forbi med en kage med lys formet som 20 og glasur, hvor der stod happy birthday Lea. Jeg fik fine fødselsdagsgaver kl. 00 fra de to fra receptionen og også fra tyskerne.
Næste dag blev jeg vækket kl. 7 af Shamilla, som ringede for at ønske tillykke, hun havde vidst lige glemt at se på tiden en lørdag morgen ;) Min lærer fra computerklassen, Uma Devi ringede også lige bagefter for at ønske tillykke. Senere blev jeg vækket med tysk og dansk fødselsdagssang og fik gaver fra Diana og min familie.
Vi fik lækker morgenmad og tog så ud på en nyoprettet cricketbane med en masse af børnene fra lektiecaféen, hvor vi spillede cricket, legede og plantede træer. Jeg fik en kæmpe fødselsdagskage og fine gaver og fødselsdagssang på engelsk. Det var rigtig hyggeligt at tilbringe meget af dagen der.
Med børnene på cricketbanen, hvor jeg fik gaver og blev fejret, og alle fik masker i anledningen af den festlige dag.
Tilbage på vores hostel skypede jeg med famile og venner. Det var helt vildt dejligt at snakke med dem på selve dagen. Diana og de tre tyske piger havde lavet en overraskelse for mig i mellemtiden. De havde pyntet op på en af terrasserne og kom med en rigtig lagkage med kagecreme og lagkagebunde, som Diana havde fået sendt ingredienserne til fra DK.
Dianas og de tre tyskeres overraskelseskage :)
De tre søde tyske volontører, min søde rejsemakker Diana og jeg.
Om aftenen blev der hygget med lækker indisk middag og bananasplit til dessert. Det var over alt forventning at blive 20 år i Indien :)
Page 1 of 3
